Hillerød Floorball - en floorballklub i Hillerød.

Hillerød Floorball er en nystartet klub, som har til formål at tilbyde både børn og voksne mulighed for at dyrke motion og få relationer i en klub fokuseret på breddeidræt og fællesskab.

I Hillerød Floorball lægger vi fokus på fælleskabet og dyrker den gode oplevelse for alle. Vi tror på, at holdet bliver bedst når vi har det sjovt sammen og hjælper hinanden. Derfor vil der altid være stærkt fokus på integration af nye spillere, samt styrket sammenhold for alle spillere.

Floorball er en af Danmarks hurtigst voksende sportsgrene og vi oplever som nystartet klub en stor interesse for sportsgrenen.

Det er en af de få sportsgrene, hvor piger og drenge træner og spiller sammen og hvor der er fokus på fællesskabet.
Hillerød floorball tilbyder breddeidræt og mulighed for bevægelse til de unge, som ikke går eliteidrætsvejen og vi favner alle unge som voksne.

Vi afvikler desuden løbende familiefloorball arrangementer, så hold øje med vores Facebook profil for, hvornår vi næste gang åbner hallen op med fri adgang for alle.

Drivkræfterne bag Hillerød Floorball

Her er Morten
Morten Trolle Formand & Træner

Morten har spillet floorball i mange år og blev i 2020 uddannet floorball træner hos Floorball Danmark med fokus på både børne- og voksentræning. Morten er iværksætter helt ind til benet og initiativtager til Hillerød Floorball med god forståelse for, hvordan vi vokser klubben og sikrer den daglige drift.

Her er Per
Per Dyring Dahlberg Kasserer & Målmand

Per er tidligere elite svømmer og passioneret håndboldspiller og har bl.a. flere års erfaring med håndboldtræning af børn og unge i Hillerød.
Per er ny i floorball verdenen, men er allerede forelsket i sporten. Og så er Per ikke mindst en marketing mand, der skal hjælpe Hillerød Floorball med at tiltrække nye medlemmer.

Her er Morten
Morten Kvistgaard Koordinator

Morten har i flere år siddet i bestyrelsen i Uvelse Idrætsforening, hvor han bl.a. har haft ansvaret for koordinering med Floorball Danmark, når Uvelses floorballhold har deltaget i diverse turneringer.